onsdag den 20. august 2008



Guf for romanelskere

En norsk roman om forhold på Oslo Universitet, og for at det ikke skal være løgn: Lingvistisk Institut. Man mærker det trække i gabe-musklerne. Men lad dig ikke narre: Helene Uris sidste bog, De bedste af os er spændende, morsom, og ikke mindst, henrivende ondskabsfuld. Den foregår i universitetsverdenen, men kunne ligeså godt foregå i alle mulige andre lukkede miljøer. Og mht. beskrivelserne af forskningsmiljøet, kan man gøre som ved barndommens naturbeskrivelser: Springe dem over…
Den unge lingvist Pål er hovedperson. Han er kvindeglad, skifter kæresterne ud med jævne mellemrum, men er samtidig sød og rar, hensynsfuld og kærlig, tæt knyttet til sin enlige mor. Hans liv er ukompliceret, ganske let præget af et par episoder fra barndom og tidlig ungdom. I Påls afdeling spiller den 50-årige professor Edith Rinkel en fremtrædende rolle: Hun er stræbsom, forskningen er hele hendes liv, og hun trives med sin skosamling og sine skiftende (unge) elskere. Pål respekterer hende og er temmelig betaget af hende, delvist på grund af hendes stærke erotiske udstråling. Ind i dette univers kommer så Nanna, som Pål hovedkulds forelsker sig i. Forelskelsen bliver hurtigt gengældt, men Nanna skal først afslutte sit forhold til Kristian med K, så hun vil holde affæren skjult. Nanna arbejder med et forskningsprojekt, som vil revolutionere alt oversættelse i fremtiden, men hun holder det hemmeligt for alle. Pål involveres i det og knækker en af de sidste koder, der skulle til, for at hendes projekt kan fuldføres.
Lyder det kedeligt? Det er det ikke!! Helene Uri er den alvidende forfatter, der ved alt om Pål og det meste om Edith. Hun kommer med antydninger om tidligere og kommende episoder i deres liv, og hun pirrer hele tiden vores nysgerrighed. Men om Nanna, smukke, forførende Nanna, er hun helt tavs. Hende ser vi gennem Påls øjne og ikke gennem andres overhovedet. – Og han ved jo af gode grunde ikke noget.
Som nævnt er bogen både alvorlig og morsom. Den spidder vores små identitetsskabende historier, der betyder så meget for os, men som muligvis ikke engang er sande.
De næsten 400 sider er ikke én for meget. Bogen kan nydes i både små og store doser, men lur mig: Er du først kommet i gang, så bliver du ved. God fornøjelse.

Helene Uri: De bedste af os. Klim, 2008 – er læst af ledende børnebibliotekar Merete Riis.