Ferie i Grækenland?

Så prøv at læse en roman, som genopliver landets spændende oldtid og de klassiske myter.
Et sikkert hit hos både unge og voksne er romanerne ”Kongen må dø” og ”Tyren fra havet” af Mary Renault. De følger den senere så kendte helt Theseus lige fra barndommen, hvor han vokser op i troen på at være søn af havets og vindenes hersker Poseidon. Theseus’ mor er kongedatter, og Theseus selv får fra barnsben indpodet kongens ansvar og forpligtelser over for sit folk – om nødvendigt at ofre sig for folkets lykke. Den pligtfølelse bliver (sammen med ungdommeligt overmod og eventyrlyst) afgørende for hans skæbne, som bl.a. medfører at han tilbyder sig selv som en del af de unge mænd og kvinder, der årligt skal sendes til det magtfulde Kreta og dø under dans med tyre i paladset Knossos …

Også historien om den skønne Helene, som blev årsag til den årelange belejring og senere udslettelse af Troja, kan stadig fascinere efter flere tusinde år. Den græske historiker Homer var den første, som fortalte historien i værket Iliaden, og senere har flere romanforfattere broderet videre på fortællingen om prins Paris, som under besøg hos kong Menelaos i Sparta forelsker sig i dronning Helene og tager hende med hjem til Troja. Bent Haller har i ”Iliaden” lavet en nutidig genfortælling med muntre, blodige og barske detaljer, men jeg foretrækker de nedenstående romaner som løsriver sig mere fra det klassiske udgangspunkt.

I ”Sangen om Troja” lader Colleen McCullough historiens forskellige hovedpersoner fortælle, hvordan det hele gik til – en medrivende beretning om krig og kærlighed og rivaliserende guder, som bare ikke kan lade være med at blande sig i menneskenes liv.

Eva Hemmer Hansen skrev helt tilbage i 1954 romanen ”Skandale i Troja”, hvor hun i en humoristisk og respektløs ramme lader den skønne Helene fortælle om hvordan hun forførte Paris.

Marion Zimmer Bradley, som også er kendt for romaner der foregår ved sagnkongen Kong Arthurs hof, har strakt Iliade-stoffet ud over hele 3 spændende romaner, alle med den trojanske prinsesse Kassandra som hovedperson: ”Solgudens kald”, ”Kærlighedsgudindens gave” og ”Jordrysterens hævn”. Kassandra er synsk, men evnen til at se ind i fremtiden er af guderne forbundet med den forbandelse, at ingen nogensinde skal tro på hendes spådomme – en hård skæbne!
Kassandra er også hovedperson i danske Maria Hellebergs fængslende roman ”Seersken”.

Og hvis familiens unge også vil læse om Trojas fald er der bl.a. romanerne ”Troja” af Adele Geras og ”Sorte skibe mod Troja” af Rosemary Sutcliff.

Hvis det er svært at vælge, så læs dem alle sammen og få et fantasifuldt og nuanceret billede af hvordan det hele – måske – gik til…

Overklassepige i den russiske revolution

Den intelligente og smukke Sasjenka vokser op i Skt. Petersborg i en rig, jødisk familie, som pryder sig med adelstitel og nære forbindelser til Zarens hof. Allerede som 16-årig, oprørsk skolepige involverer hun sig heftigt i revolutionære bevægelser, og da hun kastes i et af Zarens berygtede fængsler, koster det faderen dyrt at få hende frigivet.

Men da bolsjevikkerne snart efter kommer til magten, er Sasjenka et respekteret medlem af de nye magthaveres inderkreds, og gennem fortsat engageret partiarbejde og ægteskab med en af revolutionens hovedkræfter får hun en høj position i det kommunistiske samfund. Faderen overlever i en årrække ved at tjene det nye regime, men forsvinder sporløst under en af 30’ernes udrensninger. Sasjenka tror stadig på systemet, og når familie eller venner fængsles, henrettes eller bare forsvinder, er hun i alle årene loyalt overbevist om, at systemet må have gode grunde.

Sasjenka lever et lykkeligt og privilegeret liv med sin mand og deres to små børn. Stalin selv roser hende som den idelle proletarkvinde! Men da hun forelsker sig i den unge forfatter Benjamin Golden, og hendes jaloux mand egenhændigt får hende overvåget, ruller katastrofen. Pludselig mærker hun, hvordan personer under anklage er så godt som døde for omgivelserne - alle undgår kontakt for ikke at blive besmittet, og alle er parat til at angive hinanden for at hytte eget skind. Både Sasjenka og hendes mand ved snart, at deres skæbne er beseglet, og sætter alle kræfter ind på at redde børnene fra undergangen.

Mange år efter hyres den russiske historiestuderende Katinka til at grave i Stalin-tidens blodbestænkte arkiver. Det er Rosa, bosat i England og mor til en nyrig russisk finansfyrste, der ønsker at finde sine rødder, efter at hun som mange andre børn af systemfjender blev fjernet fra sin familie. Det lykkes trods mange hindringer – hemmelighedernes, korruptionens og angstens tid er ikke helt forbi - at afdække, at Rosas mor var Sasjenka. Men hvad blev der af lillebroderen? og hvad skete der med børnenes forældre? Det er en virkelig medrivende og gribende historie, som giver et uforglemmeligt indtryk af en uhyggelig periode i menneskehedens historie.

Simon Montefiore: Sasjenka. Borgen, 2009

Et bjerg i København?

Forestil dig, at der lidt mod nord – ude ved Avedøre Holme – ligger et bjerg. Ikke det sædvanlige danskerironiske bjerg som Himmelbjerget, men et rigtigt bjerg, som er 3½ kilometer højt og 55 kilometer i omkreds, altså på størrelse med Bornholm.

Det tog et par hundrede år at få bygget bjerget, men nu ligger det der; ingen kan forestille sig andet. Med det har Danmark fået nye klimazoner – lige fra tropisk til polar – og deraf følgende storslåede naturforhold, varierende boligmiljøer, en stor ny turistindustri og mange andre samfundsmæssige og økonomiske gevinster.
Og der lever sære skabninger, som man tidligere ikke havde kunnet forestille sig. For eksempel har en driftig opfinder omskabt sig selv til fuglemenneske og dermed grundlagt en multinational succes – og en anden person er i stigende grad blevet magnetisk. Der har også udviklet sig en race af særlige bjergkatte, som får stor betydning for en lokal tennis-mester…

Hver af de 17 historier indledes med nogle oplysende fakta om bjergets opbygning, energiforsyning, dyreliv, sociale miljøer o.l., og disse nøgterne forklaringer bliver udgangspunkt for, hvad der sker i fortællingen. Selv de mest bizarre fænomener præsenteres som om det er helt almindelig dansk normalvirkelighed! Det hele forklares så overbevisende fornuftspræget og nærmest jordbundet, at man som læser lever sig ind i Mount København på bjergets præmisser og tror på den menneskeskabte verden, som på en og samme tid rummer vildtvoksende absurditeter og socialrealistisk hverdagsstemning.

Måske synes du, det lyder som en mærkelig bog. Det tænkte jeg også, inden jeg gik i gang, men jeg måtte overgive mig til Kaspar Colling Nielsens rablende fantasi, diskrete humor og overbevisende galskab. Det er sådan en bog, der lever videre i en efter læsningen. Prøv selv – så tror jeg, vi kan blive mange der kræver at få et bjerg i København!

Bogen fik Danske Banks Debutantpris ved bogmessen i Forum i november. Og filmrettig-hederne er allerede solgt – måske skal der laves en TV-serie over bogen…

Kaspar Colling Nielsen: Mount København. Fortællinger. Gyldendal.

Den der kommer allersidst...

Charlotte Link har skrevet romanen om ”Den fremmede gæst”, en bog, der dels fun-gerer som thriller, dels som krimi. For mig er det helt sikkert thriller-delen, der er den bedste.
Der er mange forskellige tråde i starten af handlingen: Flere kvinder modtager trus-selsbreve om en hændelse i deres fortid, som vi som læser ikke ved, hvad er. Et æl-dre ægtepar findes myrdet på usædvanlig bestialsk vis, og et ungt par tager på ryg-sæktur til Sydfrankrig, hvor de møder Rebecca, en yngre kvinde der ikke kan komme sig over sin mands død nogle måneder i forvejen, og som egentlig har besluttet sig for at tage livet af sig.
Alle disse tråde væves sammen: Marius, den unge mand i rygsækparret, viser sig at være plejesøn af det myrdede par, og mistanken samles naturligt nok om ham. Han opfører sig også mere og mere mærkværdigt, og som læser godtager man egentlig lang hen ad vejen, at han har noget med forbrydelserne at gøre. Men nu er bogen en gang sat som krimi, så naturligvis kommer der en overraskende drejning langt inde i fortællingen, som naturligvis ikke skal røbes her.

Charlotte Link har en flydende pen, og man vænner sig til den tyske ”kultur”, hvor personerne er ”Des”, hvis man ikke lige kender hinanden vældig godt. Bogen er en nattesøvnsdræber, en bog man ikke skal starte på i ferien, hvis familien de næste par dage forventer en aktiv indsats. Men har man et par dages luksusferie i hængekøjen, hvor ingen forstyrrer med uvedkommende detaljer som middagsmad eller ture til stranden eller for den sags skyld til Paris, er ”Den fremmede gæst” en glimrende partner.

Charlotte Link: Den fremmede gæst. Mrs. Robinson, 2008
er læst af ledende børnebibliotekar Merete Riis.

Mysteriet i det lukkede rum

Krimimysterier, der foregår i lukkede rum, har altid været en udfordring. I denne krimi, ”Rødt støv” af Ann Cleeves, er det lukkede rum udvidet en anelse, idet bogen foregår på en af småøerne i øgruppen Shetlandsøerne. Bogen er den tredje i serien om vicekriminalkommisær Jimmy Perez, og som de to foregående er det en velskrevet fortælling om menneskelig nedtur, spændende fortalt med lige så stor vægt på krimidelen som på de følelser og dramaer, som en forbrydelse betyder for de mennesker, der på den ene eller den anden måde involveres i den. Øen – det lukkede rum – udnyttes på den måde, at man er nogen lunde sikker på personkredsen. Der kan ikke pludselig dukke en ukendt fremmed op, som så forsvinder upåagtet igen. Man er konstant afhængig af færgeforbindelsen til større øer og til fastlandet.
Handlingen er ganske kort, at en gammel kone og en ung arkæolog med få dages mellemrum findes dræbt. Mordet – for det er det jo - på den ældre kvinde, registreres først som et hændeligt uheld, og mordet på den unge arkæolog søges kamufleret som selvmord. men vor helt, Jimmy Perez, er mistænksom og finder naturligvis gådens løsning.
Samtidig med krimiintrigen er skildringen af de mennesker, der er involveret, en væsentlig del af bogen. Det er mennesker, ikke skabeloner, der befolker både denne og de to andre bøger i serien, og specielt hovedpersonen Jimmy Perez kommer efterhånden under huden på sin læser. Og også naturen på Shetlandsøerne spiller en rolle i bøgerne: jeg ved ikke, om man ligefrem får lyst til en uges ophold, men man er ikke i tvivl om, at det er et helt specielt sted med en meget speciel befolkning.
Bøgerne kan læses hver for sig, men det største udbytte fås af at læse dem i rigtig rækkefølge.

Ann Cleeves: Rødt støv. Cicero, 2010
er læst af ledende børnebibliotekar Merete Riis.

Hägglund, Helene: Nonne tur retur. Magt og afmagt bag klostermurerne

Helene er kun 16 år, da hun indtræder i et katolsk kloster, hvor moder Bene-dicta er priorinde. Hun er af katolsk familie, men ellers en livlig ung gymnasiepige med blik for drengene og fast kæreste. Men hendes tiltrækning til nonnetilværelsen er så stærk, at hun må gå den vej. Søster Filippa bliver hendes nye navn.
Bogen handler om hendes 14 år som nonne – 12 år som cisterciensernonne og 2 år som karmeliternonne.

Vi hører om dagligdagen med dens bønner og meditation samt de praktiske gøremål. Vi hører om søstrene - de unge og de gamle - om mennesker med tilknytning til klosteret og læremestre udefra. Allermest om moder Benedicta, der både er indtagende og karismatisk, men efterhånden viser sig som en is-kold magtudøver, der manipulerer og øver fysisk og psykisk overgreb på nonnerne i klosteret.
Især behandlingen af to gamle handicappede og demente nonner er forfærdelig.
Søster Filippa skifter efter 12 år over til karmeliterordenen og møder her en meget kærlig priorinde og et helt andet klosterfælleskab – et fælleskab, der giver hende kræfter til at prøve at gøre op med moder Benedicta.

Helene har i sin biografi valgt at skjule nonnernes og stedernes rigtige navne, men det er senere kommet frem, at det handler om abbedisse Moder Theresa – leder af Sostrup kloster, der efterfølgende efter afhøringer i juni måned i år slap for tiltale af den dårlige behandling af de gamle nonner, en behandling der efter Helenes og andre nonners udsagn endte med den ene nonnes død.

Man kan ikke kalde selvbiografien for stor litteratur, men det er spændende læsning at få noget at vide om hvad der sker bag klosterets mure og hvor svært det er at fremføre klager over livet bag disse mure.

Hvis du troede at du havde en dårlig familie...

Så skulle du læse denne fremragende bog af Ina Bruhn ”min fucking familie”.
I denne bog finder du stort set alle de tabu-belagte emner, man kan forestille/ ikke forestille sig. Alkoholisme, vold i familien, incest, mord, magtmisbrug, utroskab, sadisme, selvmord og rendyrket ondskab. Hele denne ”herlige” cocktail tager udgangspunkt i den 15 årige pige Nina, som i virkeligheden hellere vil være en dreng. Vi hører om hele hendes ”fucking familie” og alle de problemer og intriger, der fører frem til at hun har lyst til at tage livet af sig selv. Bogen har en fantastisk fremdrift, og trods de litterære kvaliteter ville producenterne af ”glamour” og ”dollars” være stolte over alle de forviklinger og twist, der konstant får handlingen til at glide over den indre skærm. Bogen er bygget op som en film, hvor vi hele tiden får vist diverse scener fra et begivenhedsrigt børne- og teenagerliv. Bogens filmiske opbygning er ikke tilfældigt valgt, da Ina Bruhn faktisk er en mindre berømthed indenfor filmens verden med
manuskripter som ”Nikolaj og Julie”, ”jul i Vahalla”, ”Karlas kabale”, ”Vølvens forbandelse” m.m. Bogen er skrevet med så meget ondskab, at det næsten ikke er til at bære, alligevel formår Ina Bruhn at skrive en vedkommende roman, som både bruger humoren og sarkasmen som våben. Bogen er velegnet til modne læsere fra 14 års alderen og til voksne i alle aldre.

Ina Bruhn har netop modtaget ”Skolebibliotekarernes pris” som er en af de største priser, man kan få som børne- og ungdomsforfatter i Danmark, hvor netop denne bog blev fremhævet i hendes omfangsrige forfatterskab. Som et kuriosum kan det nævnes at Ina Bruhn stammer fra Solrød og har været bogopsætter på Solrød Bibliotek.
Så skynd dig at låne bogen på biblioteket, og du vil (forhåbentligt) finde ud af, at du ikke har det så slemt endda.

Anmeldt af Martin Timmermann Andersen, Børnebibliotekar