torsdag den 23. februar 2012

Da bunden faldt ud af himlen


Dette her er en fantastisk roman fra de amerikanske sydstater. Den foregår i midten af 1950`erne og fortæller om en, på ydersiden, ret almindelig familie i et lille samfund. Ældste generation samler deres 3 børn, svigerbørn og børnebørn en gang om året til familiefest. De to sønner bor i nærheden, datteren Willadee har giftet sig med præsten Samuel Lake, der konstant flyttes til nye kirker. De har tre børn, sønnerne Noble og Bienville, og datteren Swan (Lake!), og de har et forbilledligt godt ægteskab. Af grunde, der ikke skal røbes her, bliver Lake-familien nødt til at blive i bedsteforældrenes hus, og der møder børnene drengen Blade, der bor hos sin underkuede mor og ekstremt voldelige far. Og så tager historien fat, både med dagligdags begivenheder og med de mest hårrejsende og sønderknusende episoder.
Forfatteren er helt og aldeles alvidende, selvom det ikke er alt, hun deler med sin læser lige med det samme. Hun bevæger sig også rask rundt imellem sine mange personer, mest med vægt på mormor Calla, Willadee og Swan, men med afstikkere til Samuel og broderen Toy. Bogen er som sagt en blanding af dagligdag og rædsel, men hele bogen er gennemsyret af en stilfærdig humor, naturligvis mest i de dagligdags beskrivelser. Men selvom flere episoder er (næsten alt for) spændende, og man som læser er ved at synes, at nu er det snart nok, så bliver det aldrig udpenslet og væmmeligt.
Bogen minder i sin sprogtone om Stegte grønne tomater (Fannie Flagg), og de to bøger af Billie Letts, som også foregår på landet i de amerikanske sydstater, og for de læsere, der kan huske tilbage til 1990`erne, minder de om romanerne af Lee Smith, Frelst, Skønne damer uden svig og Djævelens drøm.
En rigtig dejlig bog, både til hængekøjen, sofakrogen og togturen.

Jenny Wingfield: Da bunden faldt ud af himlen. Cicero, 2011 - er læst af bibliotekar Merete Riis.

fredag den 28. oktober 2011

Ballade på Wall Street


Over hele verden breder der sig i denne tid demonstrationer imod kapitalismens finansstrukturer og børshandlernes uigennemsigtige transaktioner. Det får mig til at tænke på en af det 20. århundredes bedste romaner, som med en succesfuld finansmand fra Wall Street som hovedperson spidder yuppie-livsstilen og 1980’ernes New York præcist og utroligt morsomt.

Børsmægleren Sherman McCoy kører sammen med elskerinden vild i sin åbne Mercedes og ender i Bronx’ skumle gader. Da en ung sort mand vil hjælpe går han i panik – kører ham ned og stikker af. Så er der lagt op til retssalsdrama, hvor anklageren kan sikre sit genvalg med sorte stemmer ved at få en rig, hvid fyr dømt – men også andre kan bruge sagen til egne dagsordener: den sorte præst, som har sin egen solidaritetsfond at passe – den fordrukne skandalejournalist – politikere etc. Og alt imens smuldrer gulddrengens tilværelse på den mest underholdende måde.

Den amerikanske forfatter Tom Wolfe, født 1931, er kendt som en af de journalister, der indførte en meget personlig reportagestil, ”new journalism”. Han har skrevet flere romaner, og en anden af dem indbragte ham i 2004 en pris for årets værste skildring af sex i en roman – men det var i en anden roman, og det skal ikke afholde nogen fra at læse ”Forfængelighedens bål”.

Tom Wolfe: Forfængelighedens bål. Lindhardt og Ringhof, 1989 /2007.
er læst af bibliotekschef Mona Madsen

fredag den 16. september 2011

Dunkle politikerhemmeligheder


Midt i valgstemningen kan jeg anbefale en roman, som giver et fascinerende indblik i hvordan intriger spindes og magtkampe udkæmpes i et helt almindeligt dansk parti.

Den kvindelige formand for Arbejderpartiet, Ulla Bjerg-Petersen, glæder sig til det nært forestående valg, hvor hun håber at vippe den siddende statsminister af pinden. Men netop som valget udskrives, bliver hun kontaktet af en afpresser, som forlanger 1 million euro for ikke at afsløre, hvordan hun i sin tid vandt formandsvalget gennem massiv valgsvindel … Den tabende fløj i partiet står klar til at vælte hende. Og samtidig afslører et skandaleblad, at billedet af hendes perfekte familieliv har en alvorlig revne. Der kræves strid kamp og skarpe kløer på alle fronter, og jeg synes at bogen hele vejen igennem er både underholdende, spændende og uhyggeligt troværdig!

Nogle anmeldere har ment, at det er en nøgleroman, fordi forfatteren tidligere har arbejdet som international sekretær på det socialdemokratiske partikontor gennem seks år, men det afviser hun selv – og for en læser som mig, der ikke færdes i de højere politiske cirkler, fungerer bogen fint uden at man behøver at ”oversætte” personerne til virkelige politikere.

Hvis du kunne lide TV-serien ”Borgen” – eller Hanne-Vibeke Holst’s romaner om ”kronprinsessen”, vil dette med sikkerhed være guf for dig. Men også andre med interesse for det politiske spil og spin vil kunne nyde den – og lære noget.

Anne Sofie Allarp: Falske Stemmer. People’s Press. 2011

er læst af bibliotekschef Mona Madsen

onsdag den 31. august 2011

Ferie i Grækenland?


Så prøv at læse en roman, som genopliver landets spændende oldtid og de klassiske myter.
Et sikkert hit hos både unge og voksne er romanerne ”Kongen må dø” og ”Tyren fra havet” af Mary Renault. De følger den senere så kendte helt Theseus lige fra barndommen, hvor han vokser op i troen på at være søn af havets og vindenes hersker Poseidon. Theseus’ mor er kongedatter, og Theseus selv får fra barnsben indpodet kongens ansvar og forpligtelser over for sit folk – om nødvendigt at ofre sig for folkets lykke. Den pligtfølelse bliver (sammen med ungdommeligt overmod og eventyrlyst) afgørende for hans skæbne, som bl.a. medfører at han tilbyder sig selv som en del af de unge mænd og kvinder, der årligt skal sendes til det magtfulde Kreta og dø under dans med tyre i paladset Knossos …

Også historien om den skønne Helene, som blev årsag til den årelange belejring og senere udslettelse af Troja, kan stadig fascinere efter flere tusinde år. Den græske historiker Homer var den første, som fortalte historien i værket Iliaden, og senere har flere romanforfattere broderet videre på fortællingen om prins Paris, som under besøg hos kong Menelaos i Sparta forelsker sig i dronning Helene og tager hende med hjem til Troja. Bent Haller har i ”Iliaden” lavet en nutidig genfortælling med muntre, blodige og barske detaljer, men jeg foretrækker de nedenstående romaner som løsriver sig mere fra det klassiske udgangspunkt.

I ”Sangen om Troja” lader Colleen McCullough historiens forskellige hovedpersoner fortælle, hvordan det hele gik til – en medrivende beretning om krig og kærlighed og rivaliserende guder, som bare ikke kan lade være med at blande sig i menneskenes liv.

Eva Hemmer Hansen skrev helt tilbage i 1954 romanen ”Skandale i Troja”, hvor hun i en humoristisk og respektløs ramme lader den skønne Helene fortælle om hvordan hun forførte Paris.

Marion Zimmer Bradley, som også er kendt for romaner der foregår ved sagnkongen Kong Arthurs hof, har strakt Iliade-stoffet ud over hele 3 spændende romaner, alle med den trojanske prinsesse Kassandra som hovedperson: ”Solgudens kald”, ”Kærlighedsgudindens gave” og ”Jordrysterens hævn”. Kassandra er synsk, men evnen til at se ind i fremtiden er af guderne forbundet med den forbandelse, at ingen nogensinde skal tro på hendes spådomme – en hård skæbne!
Kassandra er også hovedperson i danske Maria Hellebergs fængslende roman ”Seersken”.

Og hvis familiens unge også vil læse om Trojas fald er der bl.a. romanerne ”Troja” af Adele Geras og ”Sorte skibe mod Troja” af Rosemary Sutcliff.

Hvis det er svært at vælge, så læs dem alle sammen og få et fantasifuldt og nuanceret billede af hvordan det hele – måske – gik til…

fredag den 14. januar 2011

Overklassepige i den russiske revolution


Den intelligente og smukke Sasjenka vokser op i Skt. Petersborg i en rig, jødisk familie, som pryder sig med adelstitel og nære forbindelser til Zarens hof. Allerede som 16-årig, oprørsk skolepige involverer hun sig heftigt i revolutionære bevægelser, og da hun kastes i et af Zarens berygtede fængsler, koster det faderen dyrt at få hende frigivet.

Men da bolsjevikkerne snart efter kommer til magten, er Sasjenka et respekteret medlem af de nye magthaveres inderkreds, og gennem fortsat engageret partiarbejde og ægteskab med en af revolutionens hovedkræfter får hun en høj position i det kommunistiske samfund. Faderen overlever i en årrække ved at tjene det nye regime, men forsvinder sporløst under en af 30’ernes udrensninger. Sasjenka tror stadig på systemet, og når familie eller venner fængsles, henrettes eller bare forsvinder, er hun i alle årene loyalt overbevist om, at systemet må have gode grunde.

Sasjenka lever et lykkeligt og privilegeret liv med sin mand og deres to små børn. Stalin selv roser hende som den idelle proletarkvinde! Men da hun forelsker sig i den unge forfatter Benjamin Golden, og hendes jaloux mand egenhændigt får hende overvåget, ruller katastrofen. Pludselig mærker hun, hvordan personer under anklage er så godt som døde for omgivelserne - alle undgår kontakt for ikke at blive besmittet, og alle er parat til at angive hinanden for at hytte eget skind. Både Sasjenka og hendes mand ved snart, at deres skæbne er beseglet, og sætter alle kræfter ind på at redde børnene fra undergangen.

Mange år efter hyres den russiske historiestuderende Katinka til at grave i Stalin-tidens blodbestænkte arkiver. Det er Rosa, bosat i England og mor til en nyrig russisk finansfyrste, der ønsker at finde sine rødder, efter at hun som mange andre børn af systemfjender blev fjernet fra sin familie. Det lykkes trods mange hindringer – hemmelighedernes, korruptionens og angstens tid er ikke helt forbi - at afdække, at Rosas mor var Sasjenka. Men hvad blev der af lillebroderen? og hvad skete der med børnenes forældre? Det er en virkelig medrivende og gribende historie, som giver et uforglemmeligt indtryk af en uhyggelig periode i menneskehedens historie.

Simon Montefiore: Sasjenka. Borgen, 2009

Et bjerg i København?


Forestil dig, at der lidt mod nord – ude ved Avedøre Holme – ligger et bjerg. Ikke det sædvanlige danskerironiske bjerg som Himmelbjerget, men et rigtigt bjerg, som er 3½ kilometer højt og 55 kilometer i omkreds, altså på størrelse med Bornholm.

Det tog et par hundrede år at få bygget bjerget, men nu ligger det der; ingen kan forestille sig andet. Med det har Danmark fået nye klimazoner – lige fra tropisk til polar – og deraf følgende storslåede naturforhold, varierende boligmiljøer, en stor ny turistindustri og mange andre samfundsmæssige og økonomiske gevinster.
Og der lever sære skabninger, som man tidligere ikke havde kunnet forestille sig. For eksempel har en driftig opfinder omskabt sig selv til fuglemenneske og dermed grundlagt en multinational succes – og en anden person er i stigende grad blevet magnetisk. Der har også udviklet sig en race af særlige bjergkatte, som får stor betydning for en lokal tennis-mester…

Hver af de 17 historier indledes med nogle oplysende fakta om bjergets opbygning, energiforsyning, dyreliv, sociale miljøer o.l., og disse nøgterne forklaringer bliver udgangspunkt for, hvad der sker i fortællingen. Selv de mest bizarre fænomener præsenteres som om det er helt almindelig dansk normalvirkelighed! Det hele forklares så overbevisende fornuftspræget og nærmest jordbundet, at man som læser lever sig ind i Mount København på bjergets præmisser og tror på den menneskeskabte verden, som på en og samme tid rummer vildtvoksende absurditeter og socialrealistisk hverdagsstemning.

Måske synes du, det lyder som en mærkelig bog. Det tænkte jeg også, inden jeg gik i gang, men jeg måtte overgive mig til Kaspar Colling Nielsens rablende fantasi, diskrete humor og overbevisende galskab. Det er sådan en bog, der lever videre i en efter læsningen. Prøv selv – så tror jeg, vi kan blive mange der kræver at få et bjerg i København!

Bogen fik Danske Banks Debutantpris ved bogmessen i Forum i november. Og filmrettig-hederne er allerede solgt – måske skal der laves en TV-serie over bogen…

Kaspar Colling Nielsen: Mount København. Fortællinger. Gyldendal.

mandag den 6. september 2010

Den der kommer allersidst...


Charlotte Link har skrevet romanen om ”Den fremmede gæst”, en bog, der dels fun-gerer som thriller, dels som krimi. For mig er det helt sikkert thriller-delen, der er den bedste.
Der er mange forskellige tråde i starten af handlingen: Flere kvinder modtager trus-selsbreve om en hændelse i deres fortid, som vi som læser ikke ved, hvad er. Et æl-dre ægtepar findes myrdet på usædvanlig bestialsk vis, og et ungt par tager på ryg-sæktur til Sydfrankrig, hvor de møder Rebecca, en yngre kvinde der ikke kan komme sig over sin mands død nogle måneder i forvejen, og som egentlig har besluttet sig for at tage livet af sig.
Alle disse tråde væves sammen: Marius, den unge mand i rygsækparret, viser sig at være plejesøn af det myrdede par, og mistanken samles naturligt nok om ham. Han opfører sig også mere og mere mærkværdigt, og som læser godtager man egentlig lang hen ad vejen, at han har noget med forbrydelserne at gøre. Men nu er bogen en gang sat som krimi, så naturligvis kommer der en overraskende drejning langt inde i fortællingen, som naturligvis ikke skal røbes her.

Charlotte Link har en flydende pen, og man vænner sig til den tyske ”kultur”, hvor personerne er ”Des”, hvis man ikke lige kender hinanden vældig godt. Bogen er en nattesøvnsdræber, en bog man ikke skal starte på i ferien, hvis familien de næste par dage forventer en aktiv indsats. Men har man et par dages luksusferie i hængekøjen, hvor ingen forstyrrer med uvedkommende detaljer som middagsmad eller ture til stranden eller for den sags skyld til Paris, er ”Den fremmede gæst” en glimrende partner.

Charlotte Link: Den fremmede gæst. Mrs. Robinson, 2008
er læst af ledende børnebibliotekar Merete Riis.