onsdag den 28. maj 2008

Oldtiden er tilbage

Nu er Danmarks Oldtid vendt tilbage i en meget smuk ny udstilling på Nationalmuseet.
Her kan man se Gundestrupkarret i megaflot belysning , gense Solvognen, Guldhornene og få en masse at vide om Danmark fra Stenalder til Vikingetid.

http://www.natmus.dk/sw4509.asp


Jeg var meget betaget af lurhornene - men må give Smagsdommerne fra DR2 ret: der manglede lyden fra hornene! Billedet foroven viser en helleristning med lurblæsere. Hvis du gerne vil høre noget lurmusik, så klik ind på dette link:

http://www.guderoggrave.dk/tema/improvisation.ram

Hvis du vil have en lurfanfare som ringetone på din mobil :

http://www.natmus.dk/sw53050.asp



Man kan låne cder med lurmusik via http://www.bibliotek.dk/

f.eks.

Royal Danish Brass
Bronze & brass : music from the Danish past and present / The Royal Danish Brass. - Solrød Strand : Rondo, p 1998. - 1 cd

Drømte mig en drøm. - Skalk, P 1996 - 1 cd

eller låne på Solrød Bibliotek:

91.15
Jensen, Jørgen (f. 1936-07-30) Danmarks oldtid / Jørgen Jensen ; temabilleder: fotos af Kirsten Klein

[Bind 1] : Stenalder 13.000-2.000 f.Kr

[Bind 2] : Bronzealder 2.000-500 f.Kr

[Bind 3] : Ældre jernalder 500 f.Kr-400 e.Kr

[Bind 4] : Yngre jernalder og vikingetid 400 e.Kr-1050 e.Kr

Del dine yndlingsbøger på nettet

Hvis du ikke er klar over det, har du muligheden for at udstille din bogreol på internettet. LibraryThing er en internetside hvor millioner af bogelskere verden over, hver især har lavet en virtuel bogreol. I en kæmpe database kan man finde forsiderne på næsten enhver bog, også de danske, og disse tilføjer man til sin "bogreol". Herefter kan man bl.a. se hvad andre brugere, der har de samme bogtitler i deres reol, også har læst. Man kan også lave emneord på sine bøger og det er utroligt inspirerende, at klikke videre på de andre brugeres emneord. Siden er ret nem at bruge, man skal bare oprette sig som bruger. Den findes på http://www.librarything.com/

tirsdag den 27. maj 2008

Foræres væk: Nine Inch Nails

Og nej, det er ikke endnu et fremstød for netmusik.

Nine Inch Nails har som en tak til fans lagt "The Slip" ud til gratis download i mange forskellige formater og lover desuden, at musikken udkommer i fysisk form til juli. Til legebørnene er der også en opfordring til at remixe de nye sange.

Mission Metallica

For 8 år siden så Metallica det som sin mission at bekrige fildelingstjenesten Napster, men nu har bandet taget Internettet til sig.

Mission Metallica kan du følge deres bestræbelser på at indspille et nyt album. Her kan du høre nye riffs, vinde et backstage pas, tilmelde dig et nyhedsbrev og alt muligt andet, der kan fordrive ventetiden for utålmodige fans frem til september, hvor den nye cd kommer på gaden.

Deres gamle musik kan du selvfølgelig finde på netmusik.

onsdag den 7. maj 2008

Madonnas nyeste album gratis...

På Solrødbibliotekerne tilbyder vi vores brugere adgang til netmusik.dk. Det er et site hvor man ganske gratis kan downloade stortset nyt musik og have det til rådighed på ens computer eller mp3 afspiller i 7 dage. De nærmere regler og vejledninger kan du læse her http://www.solbib.dk/cms/site.aspx?p=2205

Næsten alle musikgenrer er repræsenteret fra jazz og klassisk til rock og pop. Over 1 million numrer ligger og venter på at blive downloadet.

Netop nu er der f.eks. mulighed for at høre hele Madonnas Nyeste album "Hard Candy", ligesom også den nyeste danske musik er repræsenteret ved bla. Szhirleys nyeste udgivelse "Hjerter Dame".

Biblioteket køber naturligvis stadig alle de nyeste cdér, men pga. lovgivningen må disse først udlånes 4 måneder efter de er udkommet. Derfor er netmusik.dk et glimrende alternativ i mellemtiden.