torsdag den 27. september 2007




Sådan ser guldhornene ud – og stammer fra den germanske jernalder i 400 –tallet e. Kr.
Det korte guldhorn bærer runeindskriften: ” "Jeg Lægæst, skovmand, gjorde hornet".
Der gættes på at Lægæst er den samme som Liutgast, folkevandringskongen i Danmark fra ca. år 450 e.Kr, der var "rig på guld.
Hornene blev formentlig brugt i religiøs sammenhæng. Vidste du, at hornenes runeindskrift og symboler muligvis har en både astrologisk og numerologisk betydning?
De lærde skændes i hvert fald stadig om, hvad billedindskrifterne betyder.

Du kan læse om nogle meget spændende tolkninger af guldhornenes symbolverden – kan lånes på Solrødbibliotekerne

91.157 Gallehus

Rasmussen, Finn, f. 1938Guldhornenes tydning : forhistoriske billedsymboler, runerne og den gamle nordiske religion / Finn Rasmussen. - Lyngby : Dansk Historisk Håndbogsforlag, cop. 1990. - 271 sider : ill., 22 cm

91.157 Gallehus
Sneum, Gunnar Guldhornene - den hedenske billedbibel / [af] Gunnar Sneum. - 1. oplag. - [Kbh.] : Erichsen, 1982. - 155 sider : ill. ; 24 cm

91.157 Gallehus Sneum, Gunnar Guldhornenes billeder / tydet af Gunnar Sneum. - [Kbh.] : Gyldendal, 1976. - 129 sider : ill. ; 23 cm + løst bilag

Den tro spion

Den tro spion er en dramatisk og troværdig roman om amerikaneren John Wells, ,som har infiltreret Al Qaeda og kæmpet 4 år som guerillasoldat. Historien starter i det nordlige territorium i Afghanistan, hvor det endelig lykkes John Wells at få kontakt med amerikanske specialstyrker og få afleveret oplysninger om terroristerne uden at afsløre sig selv som dobbeltagent.

Hovedpersonen er praktiserende muslim og har en libanesisk bedstemor. Hans flydende arabiske sprog, mørke ydre og evne til at leve sig ind i rollen, er tilsyneladende det perfekte dække – desværre skaber denne dobbeltrolle mistro. Da al Qaeda sender ham tilbage til Amerika, kan amerikanerne ikke kan forstå, hvorfor han ikke advarede dem mod 11. september ……
så hvem er han egentlig tro imod??

Jeg er vild med spionromaner i forvejen og kan anbefale denne, fordi både helte og dumme svin fra begge lejre er uhyggeligt realistisk beskrevet – og problematikken er jo nok så aktuel!

Bogen er ved at blive filmatiseret med Keanu Reeve som hovedpersonen John Wells – og det er jo heller ikke nogen fejl, at helten ser godt ud!

Forfatteren Alex Berenson er fuldtidsreporter på ”New York Times”, bor i New York selv og har dækket Irakkrigen på stedet.

Her kan du læse et interview med forfatteren og hans overvejelser om bl.a. al Qaeda:
http://www.bookreporter.com/authors/au-berenson-alex.asp

Hans næste bog ”ghost war” udkommer februar 2008 ifølge oplysninger på amazon.com - og den køber vi til sproghjørnet!

Søren ævler!!


Så du Søren og Søren i Tv d. 26/9.?

Søren Gericke havde drømt om at lave et helt program om den fineste frugt han kender: æblet. Søren Rye sagde ja til at lave programmet på en betingelse - at det kom til at handle om andet end æblekage.

Jeg skal love for at der blev lavet mad med æbler og at Søren Gericke fik snakket - endda MEGET hurtigt- om æbler, danske æbler vel at mærke!

Jeg tjekkede lige på DR´s hjemmeside http://www.dr.dk/dr1/ryge , men der var ingen opskrifter ... for når Søren Gericke laver mad, handler det mest om holdninger til råvarer og mennesker og madkultur. (Man kan til gengæld gense programmet der).

Så må man gå andre veje og biblioteket har heldigvis muligheder:

Gode bøger om æbler med masser af opskrifter
se f. eks.
Ritt Bjerregaard: Mine æbler(63.55)
Per Kølster: Æbler med opskrifter af Camilla Plum(63.55)
Sandra Leigh Draznin: Æbler og pærer(64.17) og
Else Marie Boyhus: Æbler i det danske køkken(64.109)

Disse er bare et udvalg af de muligheder du har for at få ideer og inspiration til timer i køkkenet.

tirsdag den 18. september 2007

De andres liv

Det er lidt af en tilfældighed, at jeg har set ”De andres liv” – jeg fandt den på reolen, da jeg lige skulle se, om der var noget spændende, jeg kunne slå en aften ihjel med. Jeg havde aldrig hørt om den, men nu plejer jeg heller ikke at være hverken den mest ivrige biografgænger eller den hyppigste kunde hos den udlejningsbiks, som ikke findes i min by.

På omslaget er filmen beskrevet som den vigtigste tyske film siden ”Der Untergang”, så forventningerne var høje – og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg tænker stadig på, hvor rædselsfuldt det må have været at leve i det tidligere DDR, hvor det var forbudt at stille kritiske spørgsmål, hvis man ikke ville risikere Stasi’s bevågenhed. Hvor Stasi med simple virkemidler kunne true folk til tavshed. Hvor mistænksomheden må have luret overalt.

Tanker, som forhåbentligt kan illustrere, hvor realistisk filmen virker, hvordan den kryber ind under huden på én, og hvor godt den er skruet sammen.


Læs også:

mandag den 17. september 2007

Født til et liv som ”underdog”

Svenskerne kan andet end at skrive krimier, hvilket Torbjörn Flygt demonstrerer helt formidabelt i sin anmelderroste roman ”Underdog”, der er socialrealisme i sin fineste form.

Sympatien med hovedpersonerne, der har hver sit at slås med, melder sig fra side 1. "Underdog" stod i lang tid og samlede støv på min reol, men da jeg først kom i gang med den, gik det stærkt med at få vendt siderne. Der sker hele tiden noget nyt for fortælleren og skilsmissebarnet Johan, som Flygt lader berette så levende om sin opvækst i 1970’ernes almennyttige boligbyggeri, at det næsten er som at være der selv.

Det er svært at finde forbilleder i betonghettoen, hvor de sociale tilfælde hober sig op. Der er ikke megen støtte at hente i skolen, hvor lærerne har for vane at udse sig en syndebuk, men
moderen er trods de mange fordomme om ufaglærte fabriksarbejdere godt i gang med at slide sig selv op med det ene mål for øje, at hendes børn skal have et bedre liv, end hun selv fik. Derfor får Johan fx et leksikon i julegave i stedet for det eftertragtede ishockey-udstyr.

Mange andre ville sikkert have opgivet for længst, men livet går ikke altid som forventet og egne profetier kan blive bragt til skamme: Moderen omskoles efter en fyring, undviger arbejdsløshedens kløer og stiger overraskende i graderne. Monika, den intelligente læsehest af en storesøster, ender efter en naiv affære som enlig mor. Johan bliver til sin egen forundring jurist.

Men det er ikke de personlige succeser som sådan, der bærer romanen. ”Underdog” rummer mange små detaljemættede sjove, triste og spøjse historier fra dagligdagen, hvor vigtigheden af de nære ting som familien og venskaber understreges, og de er tilsammen med til at give os et billede af, hvorfor Johan trods en lys fremtid bliver ved med at føle sig som en ”underdog".

Og det er i bund og grund det, der gør denne roman så god.