torsdag den 23. februar 2012

Da bunden faldt ud af himlen


Dette her er en fantastisk roman fra de amerikanske sydstater. Den foregår i midten af 1950`erne og fortæller om en, på ydersiden, ret almindelig familie i et lille samfund. Ældste generation samler deres 3 børn, svigerbørn og børnebørn en gang om året til familiefest. De to sønner bor i nærheden, datteren Willadee har giftet sig med præsten Samuel Lake, der konstant flyttes til nye kirker. De har tre børn, sønnerne Noble og Bienville, og datteren Swan (Lake!), og de har et forbilledligt godt ægteskab. Af grunde, der ikke skal røbes her, bliver Lake-familien nødt til at blive i bedsteforældrenes hus, og der møder børnene drengen Blade, der bor hos sin underkuede mor og ekstremt voldelige far. Og så tager historien fat, både med dagligdags begivenheder og med de mest hårrejsende og sønderknusende episoder.
Forfatteren er helt og aldeles alvidende, selvom det ikke er alt, hun deler med sin læser lige med det samme. Hun bevæger sig også rask rundt imellem sine mange personer, mest med vægt på mormor Calla, Willadee og Swan, men med afstikkere til Samuel og broderen Toy. Bogen er som sagt en blanding af dagligdag og rædsel, men hele bogen er gennemsyret af en stilfærdig humor, naturligvis mest i de dagligdags beskrivelser. Men selvom flere episoder er (næsten alt for) spændende, og man som læser er ved at synes, at nu er det snart nok, så bliver det aldrig udpenslet og væmmeligt.
Bogen minder i sin sprogtone om Stegte grønne tomater (Fannie Flagg), og de to bøger af Billie Letts, som også foregår på landet i de amerikanske sydstater, og for de læsere, der kan huske tilbage til 1990`erne, minder de om romanerne af Lee Smith, Frelst, Skønne damer uden svig og Djævelens drøm.
En rigtig dejlig bog, både til hængekøjen, sofakrogen og togturen.

Jenny Wingfield: Da bunden faldt ud af himlen. Cicero, 2011 - er læst af bibliotekar Merete Riis.