torsdag den 24. juli 2008

Før skuddet faldt



”Før skuddet faldt” – eller ”What came before he shot her” af Elizabeth George.

Jeg er blevet totalt overrasket. Som fan af BBC serien med detektiverne Barbara Havers og Thomas Lynley - som for øvrigt genudsendes på TV2 – har jeg tænkt, at man nok ikke behøvede at læse forfatteren Elizabeth Georges krimier, når nu tv-serien var så glimrende.

Da ikke alle bøgerne er oversat til dansk endnu – og man jo er nysgerrig efter at vide, hvordan det går med personerne, kastede jeg mig over ”What came before he shot her”. Ca 30 sider inde i bogen, gik det op for mig, at Havers og Lynley slet ikke optræder i denne historie, selvom den knytter sig til den forrige bog ”Uden vidner”.
Historien handler derimod om 3 forældreløse farvede børn, som bliver dumpet på dørtrinnet til deres fasters hus af deres bedstemor, som rejser med sin ven, der er udvist til Jamaica.

Fasteren Kendra er selv i gang med at få styr på sit eget liv. Hun er ikke begejstret for forsørgerrollen. Hun vil dog ikke høre tale om at krybe udenom, selvom hendes mor hverken har sagt farvel eller spurgt hende, om hun vil tage sig af børnene.

De tre børn er meget forskellige, men alle er præget af tab, misrøgt og mange skuffelser. Den ældste pige 15-årige Ness er på vej ind i en kriminel løbebane, den mindste Toby på 8 år er skadet psykisk og befinder sig mest i sin egen drømmeverden Sose. Historiens ”helt” Joel på 12 år kæmper hårdt for at beskytte sin skrøbelige lillebror mod en fjendtlig omverden. Denne er North Kensington i London – et fattigkvarter – som minder mest om en jungle, hvor man helst ikke skal gøre sig bemærket over for ”rovdyrerne”, som er diverse narkopushere og bandeledere. Joel har en stærk fornemmelse af, at det gælder om ikke at blive offer, men selv tage aktivt fat på at komme videre med sit liv. Hvordan det går, er der kommet en god historie ud af.

Elizabeth George har virkelig fat i at beskrive et ualmindelig råt miljø, hvor trofasthed, kærlighed og kunst har svære vilkår. Der er ikke meget ”Brødrene Løvehjerte” over beskrivelserne, og dog er der bestemt lyspunkter og varme følelser tilstede, men også stor stor håbløshed. Det er en rørende og rystende god historie, som giver stof til eftertanke over, hvad nogle børn er udsat for og især, om hjælpen fra det omgivende samfund dog ikke kunne være bedre og mere forstående.

Så overraskelsen er stor: Elizabeth George er en ualmindelig god krimiforfatter med stort socialt engagement.
Elizabeth George: Før skuddet faldt. 2008 læst af Helen Dreijer

onsdag den 16. juli 2008

Når Polle fra Snave møder Morten Korch


Undertitlen er ”historier hjemmefra”, og i Maria Grønlykkes tilfælde betyder det, at de foregår på Vestfyn. Det er fritstående anekdoter og forløb, som ikke følger en lige tidslinie, men som alle sammen har udløbere til og fra hinanden. Tilsammen giver historierne et billede af et landligt lokalsamfund , hvor alles hverdag er filtret ind i hinanden; det er lidt som et puslespil, hvor hver ny brik bidrager til forståelse af helheden. Yngre læsere vil nok uvægerligt komme til at tænke på det univers, som ”Polle fra Snave” færdes i, men historierne kan også minde om Gustav Wieds satiriske skildringer af små indsnævrede samfund. Maria Grønlykke har dog slet ikke Wieds kyniske bidskhed i sin tone – nok er hendes historier på kanten af satire, men hun er langt mere beslægtet med den side af Morten Korch, som kommer frem i hans fynbohistorier, tilsat et skvæt varm, kæk og lettere sjofel kvindehumor.

Det er usentimental socialrealisme i mange farver fra et hjørne af Danmark som vi sjældent hører om. Der er hverdagstragedier, men fortalt med en solidaritet og en humor, som ligger nærmere til komedien. Der sker og der siges barske ting og sager, men som fortælleren siger i en af historierne: ”når det bliver sagt på fynsk virker det knapt så slemt.” - Det er som en frisk og rå blæst hen over de blø’e bakker...
Mange af historierne er delvist fortalt i vestfynsk dialekt – skrevet som det lyder – og det kan umiddelbart måske for ikke-fynboer give problemer, men prøv så at læse det højt for dig selv…

Maria Grønlykke: Fisketyven. Gyldendal, 2004.

er læst af bibliotekschef Mona Madsen

mandag den 7. juli 2008

Koncert med Wayne Shorter Quartet og Imani Winds


Der er jo Copenhagen Jazzfestival lige nu 4-13.juli. Hele København summer af liv og jazzmusik for enhver smag fra tidlig formiddag til sen aften. Programmet kan checkes ud på
http://www.jazzfestival.dk/DailyOverview.aspx?NodeID=107396 - hvor man kan se, om det er langhåret eller traditionel jazzmusik eller noget helt tredje.
Et af højdepunkterne var koncerten i Operaen med Wayne Shorter med Imani Winds.
Den 75-årige tenorsaxofonist Wayne Shorter har haft en imponerende karriere siden slutningen af 50erne – har spillet med Art Blakey, Miles Davis og været en del af Weather Report.
Han komponerer stadig spændende musik bl.a. til blæserkvintetten Imani Winds, som med klassisk baggrund spiller crossover og jazz.
De indledte koncerten med et meget velspillet og livfuldt lydtapet. Dernæst spillede Wayne Shorter Quartet et stykke musik, som til tider var svært tilgængelig - men meget givende, når man lod sig suge med ind i historien.
Sidste del af koncert spillede alle sammen og fyldte rummet med nye lydoplevelser og glæde og latter.
Du kan læse og høre mere her:
og låne via www.bibliotek.dk