onsdag den 26. maj 2010

Oh, har du en moder, da skøn derpå...


Denne kendte linie fra Kaalunds fabel om den dræbte and med de mange ællinger er noget af det sidste, man skal citere for jeg-fortælleren Eva i kriminalromanen ”Hundens ører”, skrevet af Maria Ernestam. Romanen har form af en dagbog, som Eva skriver den sommer, hun fylder 56, og hvor hun har fået dagbogen i fødselsdagsgave af sit yngste barnebarn. De første to linjer lyder sådan her: ”Jeg var syv år, da jeg besluttede mig for at slå min mor ihjel, men jeg nåede at fylde sytten, før beslutningen kunne sættes i værk”. Det er en start, der sætter gang i blodomløbet hos læseren, og blodtrykket holder – muligvis med en svagt stigende kurve hele bogen igennem.

Og man forstår så inderlig godt Eva: hendes mor kan ganske kort beskrives som grusom, grotesk, egoistisk og totalt uden positive følelser for sit barn – og for den sags skyld for sin mand. Til gengæld er hun aktiv, afholdt, sprudlende og altid i centrum på sit arbejde. Eva lever en tilværelse i evig anglen efter moderens anerkendelse, men hun opnår den aldrig – og en dag er det så endegyldigt for sent. På et ret tidligt tidspunkt af sit liv bliver hun klar over, at hun kommer til at tage stort set alt i egen hånd og træne sig op til at overkomme alt, for ellers kan man ikke overleve. Og med den bagage lever Eva sit liv - et liv, som få af vi andre ville bryde os om.

Bogen rummer de store passioner af enhver art: Ætsende had, glødende kærlighed, evige svigt, stor sorg - og den er et uhyggeligt studie i perverterede følelser og tankegange. Men samtidig rummer den en loyalitet mod alle sine personer, så vi forstår deres handlinger – men det er ikke sikkert, at vi accepterer dem. Som læser bliver man også væmmeligt klar over, at nissen flytter med og skaber ravage hele livet igennem, lige gyldigt hvor meget vi prøver at undgå ham.

Når man har læst denne bog, ringer man til sine voksne børn og siger, at lige gyldigt hvad man har gjort, så var det i en god og kærlig mening…. - Og hvad er så det med hundens ører? – Det må du selv læse dig til.

Maria Ernestam: Hundens ører. People’s Press, 2008

er læst af ledende børnebibliotekar Merete Riis.

1 kommentar:

Tina Lie sagde ...

Super spændende - den vil jeg læse!