onsdag den 12. december 2007

Stiv kuling

Meterologen Dave Spritz (Nicolas Cage) tjener kassen på at lave stort set ingenting. Til gengæld er hans privatliv ved at gå i opløsning, og han bliver skydeskive for diverse udgaver af fast food, når hans vejrudsigter ikke holder stik. En identitetskrise lurer og kun drømmen om et endnu bedre betalt job på en stor tv-station, som selvfølgelig også vil betyde en ende på alle hans personlige problemer, holder vores anti-helt kørende.

The Weather Man er en meget afdæmpet film, som måske kræver lidt tålmodighed af sine seere, hvis man ikke er Cage-fan. Alle skuespillere er fremragende, men det er ikke en typisk Cage-film. Temaet er utraditionelt og gør i sagens natur, at filmen kan virke stillestående, men den sætter tankerne i gang.

Andre har beskrevet filmen som en af den slags, man enten hader eller elsker - personligt synes jeg, at den er et bekendtskab værd.

Ingen kommentarer: