onsdag den 5. december 2007

Lisinka af Birgit Pouplier











Forkølelsen havde vundet og rastløsheden lurede lige om hjørnet, men da jeg fik øje på "Lisinka" i reolen kunne jeg mærke at jeg faldt helt til ro.

Lisinka er ikke som andre piger. Hun er erotisk, talentfuld, dominerende, hæmningsløs, og hendes liv bliver dramatisk og konfliktfyldt. Allerede som elleveårig forelsker hun sig i en polsk frihedskæmper under russernes indmarch i Warszawa i 1830.
Som voksen oplever maleren Elisabeth Baumann - Lisinka - både triumfer og nederlag. Den danske billedhugger J.A. Jerichau bliver hendes skæbne. Deres ægteskab bliver både stormfuldt og usædvanligt givende, et liv med sorg og store passioner, utroskab, kunst - og ni børn.
Den begavede immigrant omgås med naturlig selvfølelse sin tids førende personligheder i Europa og den nære orient og udvikler et nært og sårbart venskab med den beslægtede kunstnersjæl H.C. Andersen.
Lisinka er en roman om en stor europæisk kvindeskæbne, placeret i København midt i den periode, vi af gode grunde betegner som den danske guldalder.


Lån bogen, lav en stor kande te - indtag sofaen og du vil være godt underholdt de næste mange timer!

Ingen kommentarer: