Når Polle fra Snave møder Morten Korch

Undertitlen er ”historier hjemmefra”, og i Maria Grønlykkes tilfælde betyder det, at de foregår på Vestfyn. Det er fritstående anekdoter og forløb, som ikke følger en lige tidslinie, men som alle sammen har udløbere til og fra hinanden. Tilsammen giver historierne et billede af et landligt lokalsamfund , hvor alles hverdag er filtret ind i hinanden; det er lidt som et puslespil, hvor hver ny brik bidrager til forståelse af helheden. Yngre læsere vil nok uvægerligt komme til at tænke på det univers, som ”Polle fra Snave” færdes i, men historierne kan også minde om Gustav Wieds satiriske skildringer af små indsnævrede samfund. Maria Grønlykke har dog slet ikke Wieds kyniske bidskhed i sin tone – nok er hendes historier på kanten af satire, men hun er langt mere beslægtet med den side af Morten Korch, som kommer frem i hans fynbohistorier, tilsat et skvæt varm, kæk og lettere sjofel kvindehumor.

Det er usentimental socialrealisme i mange farver fra et hjørne af Danmark som vi sjældent hører om. Der er hverdagstragedier, men fortalt med en solidaritet og en humor, som ligger nærmere til komedien. Der sker og der siges barske ting og sager, men som fortælleren siger i en af historierne: ”når det bliver sagt på fynsk virker det knapt så slemt.” - Det er som en frisk og rå blæst hen over de blø’e bakker...
Mange af historierne er delvist fortalt i vestfynsk dialekt – skrevet som det lyder – og det kan umiddelbart måske for ikke-fynboer give problemer, men prøv så at læse det højt for dig selv…

Maria Grønlykke: Fisketyven. Gyldendal, 2004.

er læst af bibliotekschef Mona Madsen